Forny dit gulv

Slibning af trægulve

forlæng levetiden

Hvorfor slibe gulvet?

Trægulve er ofte behandlet med enten lak, olie, maling eller sæbe. Er dit trægulv behandlet med lak, så vil man ofte foretage en gulvafslibning, hvis der er slidt igennem lakken flere steder – ofte sker det der, hvor der er mest aktivitet og pres på gulvet. Her sliber man den gamle behandling af over hele gulvet, indtil man kommer ned til rent træ og dernæst påføres den valgte efterbehandling.

Det kan derimod også være tilfældet, at trægulvet er skævt og fyldt med mange dybe hakker og ridser, så en gulvafhøvling kan blive nødvendig. I et sådant tilfælde kan man imidlertid ikke garantere, at de meget dybe hakker kan slibes helt væk, da det afhænger af hvor meget slidlag, der er tilbage. Der kan også være brændemærker i trægulvet, som godt kan slibes væk i overfladen, men i enkelte tilfælde kan træet være så slemt beskadiget, at misfarvningen sidder så dybt, at selv ikke en slibning kan fjerne det.

Efter slibning af trægulvet skal der vælges ny efterbehandling. Her kan man f.eks. vælge imellem forskellige farver og typer af lak, sæbe, olie, voks, bejdse m.m. Dette afhænger imidlertid af, hvad den pågældende træsort har af begrænsninger, hvilket vi naturligvis kan rådføre dig om her hos Soobers Gulvafslibning. Overordnet set har de forskellige behandlinger hver deres fordele og ulemper, og hvad foretrækker, afhænger typisk af hvad man synes, er pænest og nemmest, når det kommer til den daglige vedligeholdelse.

en stor forskel

GULVAFHØVLING ELLER SLIBNING?

Der er stor forskel på afhøvling af gulve og slibning af gulve. Ved afhøvling benytter man en såkaldt parkethøvl eller en gulvhøvl. Dette redskab kan for eksempel være nødvendigt i situationer, hvor et trægulv er meget skævt og ujævnt, beskadiget, eller hvis der er mange rester af fernis, lim eller spartel på gulvet. I sådanne situationer anvendes gulvafhøvling, men det er dog yderst sjældent, at dette er nødvendigt. Nu til dags anvender man primært gulvafslibning, som indebærer slibning af gulvet med forskellige typer sandpapir, alt efter hvad der er behov for på det pågældende gulv.

Den vigtige Efterbehandling

GULVAFSLIBNING OG GULVBEHANDLING

Efter en gulvafslibning er det vigtigt, at man efterbehandler og vedligeholder gulvet, og dette vil vi naturligvis altid gerne rådgive dig i. Der er nemlig mange forskellige måder, hvorpå man kan efterbehandle sit gulv bedst muligt, når det er blevet slebet. Valget af efterbehandling kommer først og fremmest an på træsorten, det ønskede udtryk og den fremtidige daglige vedligeholdelse.

Forskellige slags efterbehandlinger

EFTERBEHANDLING?

Efter en gulvafslibning er en efterbehandling påkrævet, da råt træ vil suge alt til sig. Efterbehandling kan for eksempelvis være en ludbehandling, som er en grundbehandling af gulvet. Denne kan dog ikke stå alene, da luden stopper garvesyreprocessen i træet samtidig med, at den gør træet modtageligt for næste behandling, som kan være sæbe eller olie i forskellige farver og styrker.

Lakbehandling er en af de mest populære efterbehandlinger, idet at den er meget hårdfør. Lak har mange fordele, fordi det beskytter gulvet, samtidig med at det er nemt at støvsuge og vaske. 

Oliebehandling kan også fås i mange forskellige farver og styrker samt med lak eller uden lak på efterfølgende. 

Sæbebehandling fås i natur og hvid og kræver meget vedligeholdelse indledningsvist, men opstår der små tryk i træets overflade, kan man nemt fjerne disse ved at vaske med sæbe, så træets fibre rejser sig igen.

PRISEN

HVAD KOSTER EN GULVAFSLIBNING?

Det afhænger altid af den nuværende gulvbehandling og den ønskede nye gulvbehandling.

Alle opgaver vurderes individuelt for at komme frem til den rigtige løsning og pris.

gulvafslibningen

Slibning af gulve

Når det kommer til slibning af gulve, så afhænger det meget af typen af trægulv, gulvbræddernes tykkelse og naturligvis også af hvor meget det er nødvendigt at slibe væk. 

Her vil vi prøve at give dig et kort overblik over nogle forskellige typer af trægulve, så du måske kan få en idé om, hvad det er for et trægulv, du har.

flere lag

Lamelgulv

Har du et lamelgulv, så er denne form for trægulv bygget op af flere lag, som har et slidlag øverst, der er lavet af massivt træ. Efter dette lag kommer der oftest en spånplade i midten af brædderne, og så et lag af en billigere træsort på undersiden af træbrædderne. Lamelgulve kan imidlertid også være bygget op af plader af krydsfinér, der har et slidlag af massivt træ ovenpå. Uanset hvilken af disse former for lamelgulv man har, så er det tykkelsen på slidlaget, der afgør, hvor meget der kan slibes af på lamelgulve. Er lamelgulvet af bedste kvalitet, så er slidlaget formentlig omkring seks millimeter, men er det pågældende lamelgulv af billigste kvalitet, så har det formentlig kun et slidlag på omkring en til to millimeter, og denne form for lamelgulv vil være svært at slibe uden risiko for at stavene løsner sig.

plastlaminat

LAMINATGULV

Laminatgulve kan ikke slibes, da slidlaget netop består af et yderst tyndt lag plastlaminat, og dermed ikke rigtigt træ. Vi nævner dette, da der ofte tages fejl af laminatgulve, fordi overfladen til forveksling ligner rigtigt træ. Hvis du er i tvivl om, hvad det er for et trægulv som du har, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os.

Kan klare flere slibninger

Massivt gulv

Massive trægulve i form af brædder eller parket er samlet i not og fer, og gældende for disse gulve er, at de ikke må slibes så langt ned, at samlingerne svækkes. Et massivt gulv vil kunne klare flere slibninger end et lamelgulv, men det afhænger naturligvis af træ- og undergulvets kvalitet.

Synes du stadig, at det virker som en jungle, så kontakt os endelig her hos Soobers Gulvafslibning, hvor vi altid gerne står til rådighed og helt gratis og uforpligtende kommer ud og giver en vurdering af lige netop dit trægulv.

Forskellige faktorer

HVOR LANG TID TAGER EN GULVAFSLIBNING?

Det kan variere meget, da der er flere forskellige faktorer, der spiller en rolle i den forbindelse. 

Det er først og fremmest gulvets nuværende behandling, gulvets nuværende tilstand, træsorten og hvilken ny efterbehandling, der skal påføres. Tager man udgangspunkt i et gulv på ca. 50 kvadratmeter, som kun skal finslibes for at opfriske dets look, og dermed ikke har de helt store og dybe ridser, så vil det formentlig kun tage omkring 1-2 dage, før at gulvet kan færdigstilles.

Det er dog essentielt for os, at du føler, at du er i trygge hænder her hos Soobers Gulvafslibning. 

Du er altid mere end velkommen til at kontakte os og få et uforpligtende svar på, hvor lang tid dit trægulv vil tage om at blive slebet og efterbehandlet. 

Dette tilbud er naturligvis helt gratis!

hakker og ridser

KAN MAN FJERNE ALLE HAKKER OG RIDSER?

Nej, vi kan desværre ikke garantere, at vi kan fjerne alle dybe hakker, ridser, brændemærker eller misfarvninger i træet ved en gulvafslibning. Nogle hakker kan være så dybe, at der ikke er slidlag nok til, at vi kan slibe dem væk. Brændemærker, som sidder i overfladen, kan vi som regel godt få væk, men træet kan have taget skade dybt nede i fibrene efter branden. Det samme gælder med f.eks. tæpper, hvor farveforskellen kan være meget stor alt efter, hvor gulvet har været tildækket og ikke tildækket. Det skyldes lysets blegning af træet, hvor der ikke har ligget tæpper eller stået andre tinge på gulvene gennem tiden.

Oprydning

HVOR MEGET STØVER EN GULVAFSLIBNING?

Vores maskiner tager ca. 85% af støvet og resten tager en støvsuger og en fugtig klud.

At der kommer et tykt lag støv over det hele er en gammel skrøne.

Her hos os så støvsuger og rydder vi altid op efter os.

male eller slibe

SKAL MAN MALE ELLER SLIBE GULVENE FØRST?

Det er op til dig, men vi anbefaler, at man først maler panelerne efter gulvafslibningen.

Hvis man selv vælger at male efter gulvafslibningen, så er det vigtigt at dække gulvet ordentligt og grundigt af, så det ny-slebne og nybehandlede gulv ikke bliver beskadiget af afdækningen.

Ønsker du et gratis og uforpligtende tilbud fra vores maler, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Referencer

GULVAFSLIBNING SOM AT FÅ NYT GULV

Trægulve slides over årene, og sådan er det. På et tidspunkt bliver de ridsede og slidte trægulve virkelig triste at se på, og mange frygter en stor udgift til et nyt gulv. Det er der ingen grund til, for en gulvafslibning kan få gulvet til at fremstå så godt som nyt.

Kontakt os

Få et uforpligtende tilbud!

Du kan altid få et uforpligtende tilbud hos Soobers Gulvafslibning
– Kontakt os allerede i dag og få et hurtigt svar.

GLADE KUNDER

Det siger vores kunder

Professionel behandling igennem hele forløbet.
Detaljeret tilbud, højt serviceniveau, veludført arbejde og gode priser.
Kan kun give de varmeste anbefalinger.

Helt klart en anbefaling herfra! Vi har fået det flotteste gulv og den bedste service

Et absolut anbefalelsesværdigt firma, hurtigt svar på forespørgsel og opfølgning og ikke mindst kompetent service. Vil til enhver tid anbefale jer

Flot håndværk og god service kan kun anbefale firmaet. Jens er dygtigt til sit job og servicemindet.

Super service og vejledning i forbindelse med afslapning af terrasse. Og et fantastisk flot slutprodukt!

Super prof, arbejde udført til tiden i super kvalitet (afslibning og oliering af terrasse)

Supergodt arbejde og meget fleksibel håndværkere som havde mulighed for at tilpasse arbejdet lige til mine ønskemål.
Vil varmt anbefale dette firma